Om ordenes betydning og urkvindekraft.

I disse dage deltager jeg i en løjerlig ordveksling på de sociale medier omkring begrebet 'HUMOR'. Hvad kan man sige, og hvad kan man ikke sige - til hvem, hvad og hvornår?

Det har jeg tænkt en del over. Jeg vil gerne til en start tilkendegive, at jeg oplever mig selv som en kvinde med sans for humor, og at jeg meget ofte benytter mig af selvironi.

Jeg er i det hele taget - når jeg selv skal sige det - et ret så venligt, lattermildt og åbent menneske.

Men ord kan så meget. De kan give velvære, anerkendelse og glædesfølelse. De kan også give det stik modsatte - utilpashed, afvisning, sorg, angst og vrede.

Nu er jeg stærk tilhænger af, at vi som mennesker i videst muligt omfang bruger ord som positive signaler fra individ til individ.

Selv bruger jeg meget tid på at udforske ordet 'URKVINDEKRAFT'. Det er et begreb og et ord, der betyder rigtig meget for mig, hvilket nok også fremgår af det, jeg beskræftiger mig med både arbejdsmæssigt og privat.

Jeg føler mig allerede som et stærkt individ - en stærk og vis kvinde. Det tør jeg godt står frem og sige. Jeg forventer faktisk også at blive behandlet med respekt og værdighed, netop fordi jeg er kvinde, og fordi jeg altid selv bestræber mig på at behandle andre på denne måde.

Hvad er 'urkvindekraft' så for mig? Jo, jeg får faktisk en ganske positiv oplevelse af bare at anvende ordet 'urkvindekraft'. Det ligger godt i munden, det føles som en helt naturlig del af mig selv, og det forklarer en stor del af min egen livsrejse. Det giver mig desuden en følelse af styrke, af nærvær og af samhørighed med slægtled af kvinder tilbage i tiden.

Det er et ord, der bør udbredes og styrkes i vores samtalerum og selvopfattelse.

Hvis man som jeg har god kontakt med sin egen indre urkvindekraft, så kender man på den ene side til skyggerne i livet, til smerten, til afvisningen og til den store bundløse livsangst. Men fordelen er, at man på den anden side mærker, at netop ved at vedkende sig skyggerne, smerten, afvisningen og angsten - så forsvinder den usynlige magt disse ord har, og man bliver på forunderlig vis frisat.

Selvfølgelig kan jeg da stadig møde skyggerne, smerten og afvisningen. Jeg kan stadig ligge vågen om natten og mærke angsten; men det holder mig ikke tilbage - urkvindekraften giver mig min egen helt specielle livsindsigt, og jeg kan mærke den dybe kontakt med min inderste kerne.

Den er OK - jeg er OK.

Hvordan kommer man så i kontakt med urkvindekraften?

Det gør man blandt andet ved kærlig humor og selvironi. Jeg starter min morgen med yoga. Her er det et rigtig godt ide' at benytte sig af begge dele. Når man står i en besynderlig stilling, fokuserer på sit ånderdræt, og på hvad man har lært af sin lærer, så er det ikke altid lige kønt at se på.

Jeg kan garantere for, at de videoer, som diverse yogainstruktører lægger ud på youtube, viser, at de har øvet sig rigtig længe. De har ikke mavefedt og stamme sener. Altså humor og selvironi er en god støtte her, for det virker så fantastisk bagefter. Jeg bliver friskere, gladere, sundere og forhåbentlig også kønnere, når de 12x2solhilsner kommer i det rette flow. Jeg øver mig hver morgen -og det er jeg faktisk ret stolt af. Flowet skal nok komme.

Nu er 'urkvindekraft' så meget mere end morgen-yoga. Det er også evnen til at komme i kontakt med naturens- og jordens kraft. At man vedkender sig den biologiske forbindelse til alt andet levede på kloden. Det er samtidig et opgør med en kultur, der sætter kvinder ind i et afhængighedsforhold til patrikatet.

Læg nu mærke til mit ordvalg. Jeg skriver bevidst patriakatet og ikke mænd!

Jeg er nemlig af den klare overbevisning, at samhørighed mellem kvinder og mænd er helt afgørende for det gode liv - for livskvalitet for begge køn; men at kulturbegrebet, der ligger i ordet 'patriakat' igennem mange tusinde år, har fremelsket negative sider hos både mænd og kvinder.

Så er jeg igen tilbage til starten af denne blog. Jeg føler mig som en stærk og vis kvinde - og jeg vil gerne behandles på en værdig og respektfuld måde, og jeg elsker humor og selvironi.

Så er spørgsmålet, hvordan vi kan bruge urkvindekraften uden for hjemmets fire vægge - hvordan kan vi give ordet og begrebet positiv mening for andre?

Det er noget, vi må arbejde på i fællesskab. Vi må se på vores roller, og på hvordan vi slipper fri af de lænker, vi faktisk binder om os selv. Vi må kunne lægge de ubrugelige mønstre bag os og lære nye måder at forstå os selv på. Det er i min optik vejen til en bedre livskvalitet. Evolutionen er ikke slut endnu. Vi har meget mere at lære. Blandt andet noget om URKVINDEKRAFT.

www.mariannekron@today

Foto: Sara Vaughn


Udvalgte blogindlæg
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square