Sommerreflektioner om nye vaner og globale solhilsner

Hvordan skaber man en god ny vane? Det kan man jo gøre på mange måder - men jeg har lært, at man skal gentage den samme proces utallige gange for, at der kan skabes grobund for en god vane. Man skal øve sig længe, og så skal man finde nogen, der støtter én undervejs.

Jeg har fået en super god vane denne sommer. Inspireret af min dygtige svenske yogalære har jeg sammen med en gruppe yogafolk deltaget i en 21 dages udfordring, hvor vi hver morgen har dyrket yoga og meldt tilbage til hinanden i cyperspace.

Det var så godt at mærke støtte og inspiration fra en gruppe mennesker, der foretog sig det samme som jeg hver morgen. Derfor har jeg besluttet at fortsætte i samme ånd og har via min nyoprettede facebookgruppe 'Marianne Kron Today SunSalutations' en daglig kontakt med yogadyrkende kvinder fra hele verden. Gruppens formål er at skabe en it-platform for kvinder, der ligesom jeg bruger den tidlige morgenstund på en serie af yogaøvelse, som hedder solhilsen / sunsalutation.

Vi 'mødes' så på denne facebookside og skriver ganske kort sammen . Vi deler morgenens oplevelser og bekræfter på denne måde, at vi har gennemført øvelsesrækken. Det gør vi på trods af morgentravlhed med børn, familie og arbejde. Vi gør det sådan set kun, fordi vi har lyst til at være nærværende med os selv, og fordi vi vil gerne vil fastholde en god vane.

Vi deler så meget mere end blot et lille øjeblik i cyperspace - vi begynder at se os selv som kærlige støtter; hinandens støtter; Vi kommer på denne måde i magisk nærhed med vores fælles kvindelige univers på tværs af landegrænser, kultur, alder og religion.

Det er i sig selv lidt tankevækkende, at den kunstige 'ikke verden' i cyperspace kan bruges til at skabe ægte og levende relationer imellem kvinder. Vi hilser solen, vi hilser livet, og vi hilser og støtter hinanden hver morgen. Vi skaber gode vaner sammen.

Når jeg udfordrer den eksisterende verdensorden og opretter en yoga - facebookside, selvom jeg ikke er yogainstruktør. men 'bare' kaster mig ud i at facilitere et kvinderum, er det fordi jeg hårdnakket tror på, at Janteloven er så helt utrolig forældet - at den tankegang, der holder os tilbage for at afprøve muligheder, når vi ser dem - ja det er en tankegang, der bør sendes på evig pension.

For selvom man ikke altid har den 'perfekte' faglige ballast - men kun er en begejstret udøver, så er det i min verden, det der skal til for at inspirere hinanden - til at hjælpe hinanden med at skabe de gode vaner.

Det perfekte kvindeliv er det liv, hvert enkelt af os lever på egne præmisser, og som vi gerne deler med hinanden. Sommetider er det godt at bryde en vane - sommetider er det godt at skabe en god vane. Det er op til os selv at vurdere og vælge til og fra hver gang.

Iøvrigt er cyperspace og facebookgrupper en besynderlig størrelse

Jeg fik forleden kontakt med en herlig amerikansk kvinde via mit globale fb-netværk, og da hun tilfældigvis var i min hjemby, valgte vi at mødes og drikke kaffe. Efterfølgende blev det til frokost med hinandens familier, og således fik vi skabt en magisk relation i løbet af kun to møder - en relation vi begge ønsker skal forsætte fremover. Vi havde så meget tilfælles - livsholdning, glæde ved yoga, kunstinteresse, humor og ikke mindst kvindesyn. Vores møde blev et rigtigt 'solmøde'.

Jeg er af den overbevisning, at sådanne 'solmøder' kan man ikke få for mange af. Jeg vil derfor gerne opfordre dig til at se dig om i dit liv - mærk din krop - mærk morgenen - mærk dig selv. Og hvis du blot er en lille smule modig og nysgerrig vil du opdage alle de magiske menneskemøder, der ligger og venterpå dig lige om hjørnet.

Det afgørende er, at der er en som rækker hånder ud og siger hej - en der tør bryde barrieren, for hvad man kan og hvad ikke kan. Jeg vil gerne starte med at række ud til dig og byde dig med i min lille cyperspace morgenyogakreds - altså selvfølgelig kun hvis du er interesseret i yoga.

Meld dig bare til facebook gruppen: Marianne Kron Today SunSalutations, så er du med allerede fra i morgen. Hvem ved, måske hvis vi er nysgerrige nok, tager vi også en kop kaffe sammen en skønne dag - og skabe nye magiske kvinderelationer og nye gode kvindevaner:

www.mariannekron.today


Udvalgte blogindlæg
Indlæg kommer snart
Bliv hængende...
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Ingen tags endnu.
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon